Løber verden tør for vand?

Vand er en livsvigtig ressource for vores husholdninger, industriproduktion, fødevareproduktion og økosystemerne. Men vandforbruget i verden stiger voldsomt, og mange steder er der store problemer med at skaffe vand nok.

Millionbyerne Cape Town i Sydafrika og Chenai i Indien har talt om ‘day zero’ som den dag, hvor der ikke vil være vand i vandhanerne, medmindre der kommer regn forinden. Mange steder i USA, Indien og Kina vil grundvandsmagasinerne blive tømt inden for overskuelig fremtid, hvis den nuværende ikke-bæredygtige oppumpning fortsætter.

World Economic Forum har i de seneste mange årlige opgørelser over de største globale risici altid haft ‘vandkriser’ blandt de vigtigste trusler – langt foran emner som terrorangreb, fødevaresikkerhed og finansielle kriser.

Hvad kan vi forvente af udfordringer fremover, og hvordan kan vi finde løsninger på vandproblemerne?

Hold øje med vandstress

En god indikator på et områdes vandknaphed er det såkaldte vandstressindex, som angiver, hvor stor en andel af de fornyelige ressourcer (nedbør minus fordampning) der anvendes samfundsmæssigt (se figur 1).

I områder med vandstress over 20 procent er der behov for særlige indsatser for at skaffe tilstrækkeligt vand. Jo tættere vandstress kommer på 100 procent, jo dyrere bliver det at løse vandproblemerne på en bæredygtig måde.

På figuren kan man se, at områder med stort vandstress forekommer i relativt tørre områder med store befolkninger som for eksempel Middelhavsområdet, Mellemøsten, Centralasien, størstedelen af Indien, det nordlige Kina, det vestlige USA og Mexico.

Mangel på vand kan gøre stor skade på økonomier

Klimaændringer vil betyde, at mange områder, der i dag er ramt af vandstress, vil blive endnu mere tørre og derfor hårdere ramt, mens nogle (færre) områder, der i dag er tørre, vil få mere nedbør og derfor mindre vandstress.

I 2000 boede cirka 2,4 milliarder, eller 40 procent af verdens befolkning, i områder med stort vandstress (over 40 procent). Dette tal forventes at stige til 4,2 milliarder (47 procent) i 2050 på grund af befolkningsvækst, økonomisk vækst og klimaændringer.

Verdensbanken har opgjort, at klimaændringernes påvirkning af vandressourcerne i 2050 kan resultere i nedgang i BNP på op til 10-15 procent i visse tørre regioner i Asien og Afrika.

\ Læs mere

Vand, vand og atter vand

Vi kan ikke længere fråse med verdens vand

Vandforbruget i verden er steget i takt med, at vi bliver flere mennesker, og økonomierne vokser (se figur 2). Som det fremgår af FN’s verdensmål er rent drikkevand og gode sanitære forhold (kloakering mv.) væsentlige for folkesundheden.

Vandforsyning er også en forudsætning for mange af de produkter, vi laver i industrien.

Vanding af landbrugsafgrøder, som udgør størstedelen af det globale vandforbrug, er altafgørende for, at vi kan blive ved med at producere nok mad.

Et stigende vandforbrug er derfor umiddelbart ikke nogen dårlig indikator for klodens tilstand. Problemet er så bare, at vi ikke har uendelig meget vand til rådighed.

Derfor er vi nødt til at betragte vand som en begrænset ressource, som vi skal passe på og ikke længere kan tillade os at fråse med.

Danmark kan være forbillede

De store udfordringer med verdens vandressourcer kræver en begavet vandforvaltning. Og her har Danmark noget at byde ind med.

Danmark har som en af de eneste lande været i stand til at reducere vandforbruget, uden at det på nogen måde er gået ud over vores velfærd. Det danske vandforbrug er i dag cirka 40 procent lavere end i 1980 (se figur 3), og det falder stadig.

Vi fik knækket kurven ved en kombination af kraftigt forøgede vandpriser (inklusiv grønne afgifter), vandsparekampagner, mere vandeffektiv teknologi i husholdninger og industri og reduktion af tabet i ledningsnettet.

Det har kunnet lade sig gøre, fordi der har været politisk vilje til at indføre upopulære prisstigninger og grønne afgifter.

Det har også været afgørende, at den danske vandsektor er ejet af forbrugerne og derfor ikke skal udbetale udbytte til aktionærer, men i stedet kan lave kampagner for vandbesparelser og investere i økonomisk urentable renoveringer af ledningsnettet.

Resultatet er, at det danske vandforbrug er markant lavere end i de fleste sammenlignelige lande, og at tabet i ledningsnettet er mindre end 10 procent, hvor det i mange andre lande er over 50 procent.

Der er rige muligheder for, at andre lande kan kopiere elementer fra den unikke danske succeshistorie og høste lignende lavthængende frugter.

Det kræver ‘blot’, at der er politisk vilje til at indføre og håndhæve en fornuftig vandforvaltning.

\ Læs mere

Sådan rykker den rekordvarme vinter rundt på planters og insekters liv

Rige lande kan bruge løsninger, som ikke er tilgængelige for de fattige

I store områder af jordkloden er vandforbruget nu så stort, at det kan begrænse velfærden. Klimaændringerne forstærker dette problem, samtidig med at de øger hyppigheden og omfanget af tørke, oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

I velhavende lande vil befolkningen have råd til at købe dyrt drikkevand, så her vil eksempelvis afsaltning af havvand være en mulighed.

Men det vil være en økonomisk umulighed i fattige lande, ligesom det ikke vil blive økonomisk muligt at bruge afsaltet havvand til vanding af landbrugsafgrøder eller til at holde liv i de vigtigste økosystemer.

Vi er derfor nødt til at sikre en mere effektiv udnyttelse af de naturlige vandressourcer. Det vil kræve forbedrede teknologier med mindre vandspild i husholdninger, industri, landbrug og ledningsnet. Det er også nødvendigt at rense og genanvende af procesvand fra industri og spildevand fra byer.

Det forudsætter en visionær vandforvaltning med en effektiv håndhævelse, som kan sikre, at vi bruger vandet de steder, det giver mest samfundsmæssig nytte i stedet for at fråse med det.

Vi har de fleste teknologier til rådighed, og vi ved godt, hvordan en effektiv vandforvaltning skal se ud – men den politiske vilje til at gennemføre vandreformer mangler i mange lande.

En udtørret jord kan skabe fremtidens vandmigranter

Vand og klima hænger sammen og påvirker hinanden. Men hvor klimaændringer er en global udfordring, hvor indsatser, der gennemføres i et land, påvirker situationer andre steder på kloden, er vandproblemer lokale og skal løses inden for de enkelte vandoplande.

Vandproblemer kan dog få global betydning, når fattige og skrøbelige stater udsættes for en kombination af klimaændringer, vandstress, naturkatastrofer og manglende fødevaresikkerhed.

En sådan cocktail kan gøre det så lidet attraktivt at leve sådanne steder, at mange beslutter at blive klima- eller vandmigranter.

Mens Danmark har teknologi og kan finde et tocifret milliardbeløb til eksempelvis at sikre København mod stigende havniveau om 50 år, er det straks en større udfordring at håndtere, når migranter, der har fået deres eksistensgrundlag fjernet på grund af vandproblemer, banker på Europas dør.

Vi bør være med til at udvikle vandløsninger på globalt plan, så vi undgår at ende i den situation.

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.com.

\ Læs mere

Kan vi flyve de globale vandstandsstigninger ud i universet?

\ Læs mere

Klimaforandringer kan øge forureningen af danske farvande